Kære Kollegaer -
Siden sidst har jeg oprettet min egen Blog i min DsA niveau D-klasse, hvor kursisterne i uge 40 og 41 skal lægge besvarelsen af deres skriveøvelser ind.
Af nemheds grunde har jeg oprettet en fælles gmail-konto, som alle kursister anvender som login. Blot underskriver de hver deres indlæg (kommentarer) personligt, så man kan skelne forfatterne. Den Blog ville jeg gerne vise jer på kurset til november, og ikke over nettet, fordi jeg har lovet kursisterne at lukke Bloggen af for "uvedkommende". Kursisterne er begyndt at skrive indlæg. :-)
I Bloggen har jeg bl.a. linket til GoogleDoks og til en Jing-video. Desværre er Jing-vinduet for stort. Jeg optog det på min egen PC, hvor opløsningen er større end på skolens skærme. Så en (lille) del af skræmbilledet vises udenfor browserens vindue ... Så næste gang skal man tage højde for det ...
Se evt. GoogleDoks: ”Pige, 16 år”.
Se evt. VIDEO HER (http://screencast.com/t/1qwdw87W)
HVORDAN FÅR MAN UNDERSTREGET ET LINK I EN BLOG? Det er åbenbart ikke standard.
Ud over det har jeg indlejret en YouTube-video i en anden klasses Fronter-rum, jeg har brugt Skype og et fikst program, som hedder "TeamViewer6", hvorfra man kan "overtage" styringen af en anden persons PC. Velegnet i E-learning.
Mange hilsner fra Niels Jacob i Odense :-)
PS. Her i bakspejlet kan jeg godt se, at når jeg har linket til en del af mit undervisningsmateriale, vil det være muligt for jer at identificere og åbne materialet. Hvis I gør det alligevel, vil jeg henstille at man udviser den yderste diskretion
Hej Niels Jacob
SvarSletDet ser spændende ud
mvh
Birgitte
Hej Niels Jacob
SvarSletFlot skærmoptagelse du har lavet:)
Det virker fint, og har jo den fordel, at kursisterne kan gentage instruktionen, hvis det er nødvendigt.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor grænsen går for, hvor svært teknikken er for målgruppen (de tosprogede) og så udbyttet af det hele!
Mine unge danske FED-kursister håndterer g-doc og blogs meget fint, men der sidder også nogle som lige skal lære det.
Men jeg kan mærke at mange af mine unge kursister har meget let ved det.
Der er ved at vise sig et tydeligt skel mellem aldersgrupperne og også etnicitet.
Det bliver sikkert vigtigere fremover at arbejde med kursisternes digitale færdigheder.
- og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver meget vigtigt for vores kursister, at de kan begå sig digitalt.
Men der er også store udfordringer for underviseren, som selv er nødt til at være rimelig habil udi digitale medier bredt.
Jeg er så småt begyndt at tilbyde et par af mine dygtige (til edb) kursister op på de to andre danskhold, når det driller den med blogs eller gmail.
Jeg prøver også at få dem til at hjælpe hinanden, det har begge parter glæde af.
Men det kan godt være svært at nå det hele, når man har 26 på holdet:)
- og vi også har gang i et mobilprojekt for halvdelen samtidig.
Jeg siger ofte til dem, 'at vi asfaltere medens vi kører', det kan de faktisk godt lide.
Hilsen
Peter
Hej
SvarSletDet lyder vel nok godt....spændende projekt.
Charlotte