fredag den 28. oktober 2011

Fremlæggelse den 4. november

Kære kollegaer -

Hvis det har nogen interesse, ville jeg gerne fremlægge mine erfaringer med anvendelse af min kollega Hanne Thøgers og min fælles Blog. Vi bruger den i oktober og november 2011 i Dansk som Andetsprog, niveau D. Vi anvender den i klasseundervisning i kombination med Fronter som træning af de skriftlige discipliner og til forberedelse af prøve i skriftlig fremstilling.
Værsgo at studere vores foreløbige resultat på:
http://hanneognielsjacob.blogspot.com

Vær venlig kun at kigge i ovenstående kursistblog (som er autentisk og ikke et kursuseksempel) og reservér venligst nærværende Blog, "NielsJacobVUC" til evt. kollegakommentarer.

Mange hilsner og god fornøjelse fra Niels Jacob Andersen

søndag den 9. oktober 2011

Siden sidst har jeg ...

Kære Kollegaer -
Siden sidst har jeg oprettet min egen Blog i min DsA niveau D-klasse, hvor kursisterne i uge 40 og 41 skal lægge besvarelsen af deres skriveøvelser ind.
Af nemheds grunde har jeg oprettet en fælles gmail-konto, som alle kursister anvender som login. Blot underskriver de hver deres indlæg (kommentarer) personligt, så man kan skelne forfatterne. Den Blog ville jeg gerne vise jer på kurset til november, og ikke over nettet, fordi jeg har lovet kursisterne at lukke Bloggen af for "uvedkommende". Kursisterne er begyndt at skrive indlæg. :-)

I Bloggen har jeg bl.a. linket til GoogleDoks og til en Jing-video. Desværre er Jing-vinduet for stort. Jeg optog det på min egen PC, hvor opløsningen er større end på skolens skærme. Så en (lille) del af skræmbilledet vises udenfor browserens vindue ... Så næste gang skal man tage højde for det ...
Se evt. GoogleDoks: ”Pige, 16 år”.
Se evt. VIDEO HER (http://screencast.com/t/1qwdw87W)

HVORDAN FÅR MAN UNDERSTREGET ET LINK I EN BLOG? Det er åbenbart ikke standard.

Ud over det har jeg indlejret en YouTube-video i en anden klasses Fronter-rum, jeg har brugt Skype og et fikst program, som hedder "TeamViewer6", hvorfra man kan "overtage" styringen af en anden persons PC. Velegnet i E-learning.

Mange hilsner fra Niels Jacob i Odense :-)


PS. Her i bakspejlet kan jeg godt se, at når jeg har linket til en del af mit undervisningsmateriale, vil det være muligt for jer at identificere og åbne materialet. Hvis I gør det alligevel, vil jeg henstille at man udviser den yderste diskretion